home Send mail til administratoren sindicaci;ón Administration
dNmark - research alliance

Projektet er på skinner

I projektets første år er der ansat ti forskerspirer og udpeget seks pilotområder, så nu er dNmark-alliancen for alvor i arbejdstøjet og klar til at udvikle bæredygtige løsninger til at håndtere kvælstoffet.

nyhed_april_2014

Tommy Dalgaard og resten af bestyrelsen var samlet med en række projektdeltagere i Rørvig til årsmåde i dNmark

 

– Jeg er bestemt glad og tilfreds med, hvor projektet er lige nu, lyder det uden tøven fra allianceleder Tommy Dalgaard, Aarhus Universitet, som sammen med ca. 55 af alliancens medlemmer deltog i årsmødet den 10. og 11. marts i Odsherred.

Foruden forskere, deltog repræsentanter fra kommuner og rådgivningsvirksomheder fra de seks pilotområder og en række virksomheder, blandt andet Arla, Yara, Aalborg Forsyning, Vand og Videncentret for Svineproduktion.

De seks pilotområder

De seks pilotområder er valgt, så de repræsenterer forskellige landskabstyper og produktioner. Limfjorden er det sted, hvor der er de største udfordringer med kvælstof, og derfor er tre af de seks pilotområder placeret ved Gjøl, Skive og sydvest for Ålborg. Derudover er der et pilotområde ved Varde, et ved Lammefjorden og et ved Kalundborg.

– Det er alle kommuner, hvor landbruget er et stort erhverv, og hvor kommunerne har stor interesse for at skabe rammerne for, at landbruget fortsat kan eksistere. Derfor er kommunerne også gået aktivt ind i projektet. Mange kommuner for eksempel omkring Limfjorden kan godt se, at hvis de ikke går i offensiven og er med til at udvikle rammerne, er alternativet, at landbruget bliver afviklet i stedet for udviklet. Det vil de for alt i verden undgå, fortæller Tommy Dalgaard.

– Firmaerne bakker også op om aktiviteterne og bidrager i nogle af pilotområderne. Yara er for eksempel med til at udvikle sensorteknik, så landmændene kan gøde så præcist som muligt. Det kan betyde, at landmændene spreder små mængder kvælstof på de følsomme områder og større mængder, hvor jorden er robust. Alternativet er, at der nogle steder kun må gødes 50 kg/ha kvælstof over hele marken eller området. På den måde optimeres produktionen, samtidig med at miljøeffekten begrænses. På sammen måde vil Arla gerne bidrage med løsninger til, at mælkeproduktionen kan udvides, uden det går ud over miljøet.

Uddanner forskere

I løbet af det første år er der som planlagt ansat seks ph.d.’ere og foreløbig fire post-doc’s som skal arbejde med udfordringerne i de seks pilotområder. De skal ud at møde landmændene og være med til at pege på løsningsmuligheder. Et vigtigt aspekt er for eksempel at finde modeller for, hvordan man får et godt samarbejde op at stå.

– Jeg er rigtig glad for at vi har mulighed for at udvikle så mange forskere på området, som vi kan få god gavn af på sigt.

 Passer med tidens store udfordring

Lederens tilfredshed bunder også i, at samfundet, landbruget, virksomhederne og kommunerne netop nu efterspørger den nye viden om kvælstof, som projektet er sat i verden for.

– Det er nu, der virkelig sker noget på kvælstofområdet. Det er nu kvælstofreguleringen skal lægges om, nu mælkekvoterne udgår, og nu Danish Crown står med tomme slagtegange. Det er nu, der er brug for nye løsninger, så der fortsat er rammer for produktion i Danmark. Spørgsmålet er, om vi bliver nødt til at skrue ned for produktionen eller kan vi finde nye løsninger, som gør det muligt at skrue op for produktionen på en bæredygtig måde, siger Tommy Dalgaard.

– Vi står virkelig over for et paradigmeskift. Reguleringen er gennem mange år foregået med gødningsregnskaber, hektarstøtte mv., som er ens for alle, men nu skal der lægges rammer for en ny lovgivning, og i projektet kan vi være med til at teste rammerne, så der er gode chancer for at lovgivningen fungerer efter hensigten, når den virkelig skal implementeres og målrettes de enkelte lokalområder.

Bytte, bytte købmand

I Danmark er landmændene rigtigt dygtige til at optimere produktionen på deres egen bedrift, men fremover vil god management sandsynligvis også handle om at kunne agere i et større perspektiv, for kvælstof respekterer ikke ejendomsgrænser. Landmænd med jord, som afvander til samme bæk, kommer til at sætte sig sammen og finde fælles løsninger for, hvordan de tilsammen kan overholde rammen, hvor meget kvælstof der må udledes.

– En landmand vil måske gerne producere grovfoder, en anden kraftfoder og en tredje ønsker at ekstensivere. De skal i gang med at forhandle, hvordan de samlet set kan opfylde kravene for området. Flere af ph.d.- og post-doc-projekterne fokuserer på, hvordan vi udvikler koncepter og metoder som fremmer et godt samarbejde og skaber rammerne for at finde fælles løsninger for landmændene i et område, fortæller Tommy Dalgaard og tilføjer:

– At finde gode løsninger for, hvordan vi håndterer kvælstof er en kompleks sag, og netop derfor er det afgørende, at projektet er tværfagligt, og vi har mange kompetencer repræsenteret. ­­­­­­­­­­­­­­­


Print pagePDF page

No comments yet

Sorry, the comment form is closed at this time.