I DNMARK-alliancen deltager folk med mange forskellige kompetencer. En af dem er filosof Steen Brock, AU som har viden og værktøjer til at indtænke mennesket, når der skal ske forandringer i et lokalsamfund.

– Måske er mit felt ikke tegnet ind på DNMARK-planchen. Der mangler en mand, som står og tænker og spørger, om vi kan gøre tingene på en anden måde, smiler Steen Brock.

Planchen hænger uden for kontor 523 på Institut for Kultur og Samfund på 5. sal i Nobelparken på Aarhus Universitet. Her huserer filosoffen Steen Brock, som også er uddannet i fysik og matematik, men i forbindelse med DNMARK mest arbejder med sociologiske og antropologiske problemstillinger.

Den alsidige herre er begejstret for DNMARK-alliancen og mener, det er en stor styrke at mange af deltagerne har relationer til landbruget eller kommunerne, så de har indblik i de folkelige processer. For mennesket og dets ageren i samspil med andre er i centrum, når Steen tænker og taler. Han har siden 2006 været involveret i en række projekter om fødevarer og forbrugernes valg og har været med til at formulere DNMARK-projektet.

Fokus på samspil mellem mennesker

Spørgsmålet er, hvordan en filosof kan bidrage tilen alliance, der med kvælstof som omdrejningspunkt har fokus på det geologiske, miljøet, produktionen, landskabsplanlægningen og meget andet.

– Jeg kan blandt andet bidrage med at få oversat forståelsen af økosystemet til noget, der giver mening for de mennesker, der bor i områderne. I min gruppe her på AU arbejder vi inden for kulturantropologi. Det betyder, vi har blik for lokalmiljøet. Vi hævder også, at vi er gode til at overskue forandringsprocesser, og det vi arbejder med i DNMARK-alliancen, er i høj grad lokalsamfund under forandring, siger Steen.

Han har tidligere været involveret i en række projekter, hvor visioner og fagligt gode løsninger ikke lykkedes at føre ud i praksis, fordi de mennesker det berørte, reagerede anderledes end man forventede. Blandt andet har han deltaget i projekt Sund by i Horsens, hvor det med stor succes lykkedes at etablere en ”sundhedsbutik” der vejledte og støttede beboerne i et af de mest belastede boligområder. Da andre forsøgte at kopiere modellen til Vesterbro og Nørrebro i KBH, stod butikkerne tome.

– Jeg kan tale med aktører og afklare, hvordan forandringerne griber ind i lokalområdet og dets særpræg. Ofte kommer der overraskende problemstillinger frem ved at lave en sådan analyse. Min kompetence er at spidsformulere interesser, ansvar, behov, pligter, forventninger, motivation og handleplaner. Det kan også være at præsentere og italesætte spændinger.

– Jeg kan først og fremmest medvirke til at klargøre, hvad der er på spil, og så få det sammenfattet til noget, der kan lade sig gøre i et samfund som det danske. De rigtig gode idéeer kommer ofte fra udlandet, men Danmark er et sted, hvor nye og spændende tanker får lov at vokse. Vi er gode til at implementere, og derfor er vi lykkedes med meget.

Ønsket om et levende lokalsamfund

Samfundene på landet er i høj grad under forandring blandt andet som følge af en statslig regulering. Christiansborg og mange eksperter ser ofte en klokkeklar konflikt mellem miljøhensyn og erhvervshensyn i landområderne, men de folk, som bor derude, oplever det ofte helt anderledes.

– Når der lægges op til forandringer i et lokalområde, handler det om at se på samspillet mellem fornyelse og tradition. Som erhverv er landbruget meget omstillingsparat, og de lokale beboere er nødt til at være det i princippet. Men der er grænser for, hvor nyt og smart det kan være, hvis det skal være bæredygtig og ikke bare en døgnflue.

I disse måneder holdes der borgermøder i de seks pilotområder, hvor der fødes ideer til, hvordan folk kan tænke sig deres område skal udvikle sig. Forslagene varierer, fordi de tager udgangspunkt i områdernes særpræg. I Gjøl går ideerne blandt mange andre på at oprette muslingefarme, få minkfarmene til at spille sammen med muslingefarme og lave nye beplantninger langs vandet. I Outrup er der fokus på at bevare skolen og få bedre transportmuligheder.

– Hvis det er muslingefarme, vi taler om, hvordan sikrer vi så, at det ikke bliver for meget af det gode. Man kan sige, at det handler om at bevare noget velkendt i nye gevandter. Der kan ikke laves noget med et snuptag, men der er altid en masse andre strukturer, som dominerer.

– På møderne i pilotområderne oplever vi, at folk mødes som en gruppe, der går efter en fælles sag, som er at bibeholde et velfungerende lokalsamfund med særlige kendetegn. Man leder sammen efter en ramme, hvor alle interesser bliver tilgodeset, så lokalsamfundet fortsat lever, og folk har lyst til at bo der. Som regel ønsker de lokale hverken et turistmekka eller en kæmpeproduktion, for så ved alle, at der er noget værdifuldt, som går tabt.

Samarbejdet i alliancen

– I DNMARK-alliancen har mange af deltageren en naturvidenskabelig baggrund. Mine kompetencer ligger inden for det kulturelle og sociale. Jo bedre vi er til at tage fagkasketten af og finde fælles agenda, jo mere bæredygtige løsninger kommer vi frem til. Vi skal være gode til at spørge hinanden: Hvad kan vi, og hvad vil vi? Nu har vi indsatsområder, men vi kan måske godt gøre dem til endnu skarpere handleplaner, så vi alle kan se, hvad de andre gør, og hvilke mål de har med deres forskning.

Trøst eller belønning

Steen vil i forbindelse med DNMARK-alliancen gerne samle materiale til at skrive artikler inden for det område af sociopsykologien, som kaldes positioning theory. Det handler om, hvordan folk positionerer sig i forhold til andre, og hvordan samspillet ændrer sig, når tingene er under forandring.

Han har tidligere brugt metoden i forbindelse med skolebørns spisevaner, hvor det viste sig, at børnene gerne vil spise sundt, men der er andre ting, som er vigtigere. De oplever ethvert tidspunkt på dagen, som noget særligt, og det påvirker deres handlinger. Således er der stor forskel på, hvornår børnene køber slik.

– Det viser sig, at pigerne køber chokolade, når de går hjem fra skole, som en slags selvforkælelse, fordi de har gjort det godt. Drengene derimod køber snolder på vej til skole, fordi det er synd for dem, så de skal have noget at trøste sig med. På samme måde kan vi måske spotte, at der kan være forskellige egeninteresser og selvopfattelser bag nogle tiltag, som folk kunne blive enige om, men ud fra forskellige motiver.

Skrevet af: Bodil Pedersen, VFL