For Ingvilds speciale-vejleder Lars Stoumann Jensen, professor på Københavns Universitet, viser Ingvilds projekt, hvor utroligt vigtig dialogen med landmændene er, når man skal fortolke komplekse resultater for landbrugsbedrifternes kvælstofhusholdning.

– Drænvandsmålingerne havde mange store og ofte uforklarlige variationer. I nogle tilfælde fandtes en god forklaring ud fra en snak med landmanden om den aktuelle praksis på arealet, og det kunne både landmanden og konsulenten så blive klogere af. Men i mange tilfælde kunne der ikke umiddelbart findes en god driftsbaseret forklaring på f.eks. forhøjede koncentrationer. Det skal landmændene så også huske, når man forlanger at fremtidig miljøregulering skal baseres på konkrete målinger; det går jo i så fald i begge retninger, uanset om der er en grund eller ej”.

På trods af den store variation i datamaterialet, så synes han, det er lærerigt, at Ingvild alligevel har kunnet analysere sig frem til, at nogle bestemte driftsfaktorer, nemlig tilførsel af husdyrgødning inden for seneste år og afgrødefølgen på arealet har en signifikant indflydelse på N-udledningen.

– Dette er også noget, som landmændene kan lære af, når de i de kommende år skal vænne sig til en ny differentieret regulering. Med husdyrgødning i sædskiftet bliver der behov for flere særlige virkemidler, f.eks. efterafgrøder, men også at tænke over mere hensigtsmæssige sædskifter med mindre udvaskningsrisiko.

– Det er imidlertid også klart, at lokalitetsbestemte faktorer, såsom jordtype og hydrologi viste sig signifikante i analysen af de nordjyske drænvandsdata, og at dette er knyttet til de særlige jorde på Littorina-fladen. Det vil naturligvis have afgørende indflydelse på jordens retentionsevne. Nu er det så spændende, om det bliver afspejlet i det nye retentionskort der er på vej, siger Lars Stoumann Jensen.

Redigeret af Bodil Pedersen, VFL