Forskere fra Aarhus Universitet skal undersøge effekten af virkemidler ved forskellige gødningsniveauer og jordtyper. Resultaterne er vigtige i forbindelse med Ny Arealregulering.

Olieræddike er en af de efterafgrøder, der skal undersøges i det nye projekt.
Foto: Janne Hansen

Hvor stor er kvælstofudvaskningen, hvis en landmand dyrker en hektar med rajgræs som efterafgrøde og gøder til normen? Og hvad sker der, hvis man vælger en anden type efterafgrøde eller gøder mere?
Det skal et nyt projekt ledet af forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med Videncentret for Landbrug undersøge. Projektet, der har fået navnet VIRKN og er støttet af GUDP, skal se på effekten af virkemidler ved forskellige gødningsniveauer og jordtyper. Målet er at genere nye data, der kan bruges, når Natur- og Landbrugskommissionens forslag om ny og mere målrettet kvælstofregulering skal føres ud i livet.

– En af grundtankerne bag en ny kvælstofregulering er, at landmanden kan få lov til at bruge ekstra kvælstof ved at dyrke eksempelvis efterafgrøder eller bruge et andet virkemiddel, der mindsker kvælstofudvaskningen. Men for at kunne lave et bytteforhold mellem virkemidler og den ekstra pose kvælstof, man kan få lov til at anvende, kræver det, at vi kender konsekvenserne ved at gøde mere. Det er grundlæggende det, vi undersøger, siger projektleder og seniorforsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Ingrid K. Thomsen.

Læs hele artiklen her…