Ph.d.-studerende Sandy Stiles Andersen vil gerne øge danskernes bevidsthed om, hvad der har betydning for, hvor meget kød der havner på tallerkenen. Hun er blandt andet i gang med ”The Meat Dogma Blogging Project”.

Foto: Sandy Stiles Andersen, Privat

Ethvert samfund har sine myter og fortællinger, som giver os retning for, hvordan vi lever, hvad vi gør og hvorfor.  Vi vokser alle op med disse myter, og de bliver en større eller mindre del af vores normer og identitet. Det gælder vores forhold til mad og ikke mindst vores forbrug af kød. Netop danskernes myter om kød, og mængden vi spiser, er et omdrejningspunkt i Sandy Stiles Andersen ph.d.-projekt.

Sandy er nærmest designet til at studere danskernes kødforbrug. Hun er amerikaner og havde læst kunsthistorie i Florida, inden hun kom til Danmark som 20-årig. Her arbejdede hun som kok og køkkenleder i 20 år, mens hun ind i mellem var gymnastikinstruktør, dansekoreograf og underviste i kunst.  I 2004 begyndte hun at læse bachelor i æstetik og kultur, siden blev hun kandidat i filosofi og er nu ph.d.-studerende og med i dNmark.  Dertil kommer, at hun selv har levet som vegetar i en periode og har arbejdet på vegetarrestauranter.

– Det er rigtig dejligt, at jeg i mit ph.d.-projekt kan kombinere filosofi og antropologi med min interesse for mad. Jeg vil gerne være med til at øge bevidstheden om, hvorfor og hvordan vi spiser kød. Mit mål er ikke at fremtvinge, at danskernes spiser mindre kød, siger Sandy og fortsætter:

– De fleste mennesker er i dag opmærksomme på, at det er vigtigt at reducere udslippet af drivhusgasser, men kun få forstår sammenhængen mellem udslippet af drivhusgasser og den mængde kød, vi spiser.

Danskere hører til de mest kødspisende folk

Som danskere kender vi udtrykkene: ”Rigtige mænd spiser ikke kaninføde” og ”Det er farligt at få for lidt protein”. Vi har sikkert hørt talemåderne adskillige gange, og mange af os lever efter dem uden at tænke så meget over, hvad sandheden i dem er. Skønt vi som befolkning generelt er velinformeret, og mange godt ved, at det vil være positivt for såvel helbredet som miljøet at nedsætte kødforbruget, kan det ikke ses på tallerknerne.  Kødforbruger ændrer sig kun lidt i disse år, selv om der kan ses tendenser i de største byer.

Foto: Colourbox

– En af mine interviewpersoner, som var vokset op i en vegetarfamilie, fortalte, at forventningen til ham var, at han ikke var så stærk.  Danskerne er et af de folkeslag, som spiser mest kød pr. person i hele verden. Danske mænd spiser næsten tre gange og kvinder dobbelt så meget kød, som er nødvendigt for at dække behovet for protein. En person, der vejer 70 kg, kan få dækket sit behov for protein ved at spise et halvt kilo kød om ugen, fastslår Sandy.

Dogmeprojekt om kødforbrug

Sandy og Morten Graversgaard, som også er ph.d.-studerende i dNmark-alliancen, har ladet sig inspirere af de danske dogmefilm og dogmemad på restaurant Noma, og igangsat ”The Meat Dogma Blogging Project”.
De inviterede kolleger i dNmark-alliancen til at deltage i et lille forsøg, hvor dogmereglerne lød: Vælg selv, hvor meget du vil nedsætte dit kødforbrug, og lev efter det i fire uger. Undervejs skal du blogge om, hvad og hvor meget du spiser, hvilke situationer der opstår på grund af dogmet, og hvordan det påvirker dit og din families liv.
Sandy, Morten og syv alliancemedlemmer deltog i eksperimentet, og deres forbrug af fødevarer blev opgjort og omregnet til, hvor meget deres kvælstof-foodprint blev reduceret som følge af det mindre kødforbrug. Resultaterne blev skaleret op til at gælde for hele den danske befolkning og sammenlignet med tilsvarende analyser fra Tyskland, England og USA. Det lille dogmeprojekt leverede mange godbidder til filosoffen

– Det er mest et kvalitativt studie. Gruppen bestod udelukkende af højtuddannede, som ikke er repræsentativ for befolkningen, men vi fik spændende informationer.  Dels de daglige oplevelser, som deltagerne skrev om på bloggen, dels fra de interview jeg lavede. Det var blandt andet en overraskelse, at flere deltagere følte en form for spøgelsessult efter tre uger med nedsat kødforbrug.  Alle deltagerne i projektet fik øget deres bevidsthed om, hvad de spiser.  Der er nærmest tale om en ægte transformation.

Formidling via en invitation

Sandy gør sig overvejelser om, hvordan hun kan gøre mennesker bevidste om, hvor meget kød de spiser.

– Jeg hører, at informationskampagner ikke virker og mere eller mindre manipulerende tilgange virker heller ikke, for folk opdager det. Jeg vil hjælpe folk til at se, hvordan de kan ændre på deres måde at spise kød, men uden at være dukkefører. Jeg tror mest på en form for invitation, hvor man får lyst til at prøve selv.
Det er her bloggen kommer ind.

– Der har været spændende at følge folk gennem en proces, som tager fire uger. At se hvordan de kom fra start, og hvad de oplevede undervejs.  Man får lyst til at heppe. Næste trin er at lave en blog ud fra forsøget, hvor jeg vil bruge en del af de udtalelser, deltagerne er kommet med. Målet er, at det skal opleves som en følgeton ligesom i reality-tv. Hvor det er ufarligt at kigge med, men man kan lade sig inspirere og måske få lyst til prøve selv.
Næste trin i Sandys projekt er at fastlægge, hvordan bloggen skal udformes og bruges i praksis.

Sandys arbejder med flere andre temaer i sit ph.d.-projekt. Herunder udvikling af umami-rige retter til erstatning af kød, den maskuline selvidentitet i relation til kød og livscyklusstudier af kød fra produktion til husholdningsaffald.

Skrevet af: Bodil Pedersen, SEGES

Læs mere om Sandy Stiles Andersens ph.d.

Læs artikel om kødets lyster og den sunde fornuft