Ph.d.-studerende Andreas Aagaard Christensen, KU, udvikler et nyt redskab, som skal give landmænd og konsulenter overblik over, hvilken kvælstofeffekt ændringer i sædskiftet og brug af virkemidler har for et opland.

Om ikke så længe…
En flok landmænd og deres konsulent sidder med markkortene for deres vandopland på skærmen. Nogle af landmændene overvejer at mindske arealet med majs, mens andre overvejer at lægge nogle lidt besværlige marker om til permanent græs. Konsulenten taster ændringerne i sædskiftet ind, og på skærmen står der nu 1.500 kg kvælstof. Det betyder, at hvis landmændene ændrer sædskiftet i den påtænkte retning, vil den mængde kvælstof, der forlader området, mindskes med 1.500 kg.

Dernæst sætter de et minivådområde ind det sted på markplanen, hvor de forventer, det vil have stor effekt for at reducere mængden af kvælstof, der forlader oplandet og samtidig er acceptabel for den praktiske markdrift. Denne gang beregner programmet, at den mængde kvælstof, der forlader området vil blive 500 kg mindre end i dag.

Lige nu har Andreas stadig travlt med at udvikle og teste programmet i samarbejde med forskere og rådgivere. Han forventer at kunne demonstrere en prototype, når der i løbet af efteråret og vinteren afholdes workshops i de seks lokalområder i dNmark-alliancen. Partnerne i dNmark har vigtig ekspertise på området, som så fremadrettet kan tænkes sammen med andre modeller og viden. Eksempelvis har Conterra modeller, som i dag bl.a. anvendes af kommunerne, og øvrige samarbejdspartnere i alliancen har også ekspertise og modeller der vil kunne tænkes ind. Det nye er, at vi udvikler og afprøver en dialog-model, der kan tages helt med ud til landmanden og i forsamlingshusene.

Ekspertisen tilbage til lokalområder
– Med det her projekt bringer vi beslutningskraften tilbage til landmanden og lokalområdet. En gang var det landmændene, som tog stort set alle beslutninger om jorden ud fra deres lokalkendskab. Siden blev en lang række data samlet hos myndighederne, og på den måde blev landmændene koblet lidt af. Nu gør vi en stor del af de data, som ligger i systemet tilgængelige for landmændene, så de med deres ekspertviden om lokale forhold kan optimere løsningerne.

Det nye program henter blandt andet data om de seneste fem års afgrøder, gødningsmængder og jordtyper fra Landbrugsregistret. Disse data kombineres med retentionskortene, og derudfra kan programmet beregne, hvor meget kvælstof der skønnes at forlade området. Når det handler om virkemidlernes effekt, bruges der tal fra det virkemiddelkatalog, som er udarbejdet af Aarhus Universitet.

Kontaktoplysninger: Andreas Aagaard Christensen

Programmet kan blandt andet beregne, hvordan et mindre majsareal vil påvirke mængden af kvælstof, der forlader oplandet.