home Send mail til administratoren sindicaci;ón Administration
dNmark - research alliance

Glædelig DNMARK jul!

Så er endnu et aktivt år i dNmark alliancen ved at gå på hæld. Og det har været et spændende år, hvor vores alliance har haft gang i mange aktiviteter.

På den internationale scene har vi markeret os med en lang række artikler og konferencebidrag, og der har været stor interesse for vores arbejde. F.eks. har vores allianceleder Tommy Dalgaard, som formand for en FN taskforce vedrørende bæredygtig anvendelse af kvælstof, været inviteret til Berlin, Washington og Japan at fortælle om vores danske erfaringer, mens arbejdspakkeleder Lars Stoumann Jensen deltager i EU’s Nitrogen Ekspert panel.

Nationalt har vi haft et år, hvor netop kvælstof som ressource men også som kilde til dårligt vandmiljø har fyldt meget i debatten. Dette har naturligvis også påvirket drøftelserne i alliancen, som jo står på to ben, dels med fokus på kvælstof som ressource, dels med fokus på at tab af kvælstof kan påvirke miljø og sundhed. På årsmødet i Nymindegab i marts og på halvårsmødet i Aarhus blev konsekvenser og muligheder af en ændret kvælstofregulering da også et stærkt omdrejningspunkt for spændende faglige drøftelser af, hvordan vi kan finde løsninger der tilgodeser alle elementer.

På lokale møder har udfordringen også fyldt, og der har været mange gode ideer til, hvordan man lokalt kan finde løsninger. Generelt har vi oplevet, hvordan den differentierede tilgang til vores landskab er en af de ting der har stærkt fokus lokalt.

Glædelig jul og tak for godt samarbejde i det forløbne år. Vi ser meget frem til et fortsat samarbejde om at finde løsninger på vore udfordringer i det nye år.

Venlig hilsen

Irene Asta Wiborg,

Leder af arbejdspakken om kommunikation og involverende planlægning

Glædelig jul


Print pagePDF page

No comments yet

Sorry, the comment form is closed at this time.