Den 14. december 2017 inviterer dNmark alliancen til nationalt temamøde i Theodor Sorgenfrei Auditoriet på GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K.
I en årrække har vi arbejdet med lokale og nationale scenarier der tilgodeser såvel fødevareerhvervet, samfundet som miljøet og vi har haft phd-studerende og postdocs til at undersøge udvalgte elementer, der kan bidrage til en samlet løsning. På temamødet vil vi præsentere de vigtigste af de opnåede resultater, og vi vil drøfte muligheder for, hvordan vi kommer videre med de udfordringer vi står over for.
Temamødet henvender sig til myndigheder, landbrug, virksomheder og andre interesserede aktører, der har interesse i at bidrage til at finde løsninger på kvælstofudfordringerne.
Tilmelding er mulig frem til den 7. december på https://auws.au.dk/dnmarktemamode