4 – Studier af N
Forskningspakke 4 fokuserer på væsentlige huller i vores viden om omsætning, strømme, udnyttelse og tab af N med særlig betydning for Danmark. 7 specifikke Ph.d. og postdoc delprojekter skal skabe ny og vigtig viden, der kan fylde disse huller ud.
De specifikke projekter spænder så vidt som øget recirkulering af affald, bedre værdisætning af N-forurening og økosystemtjenester, lavere og mere bæredygtig forbrug af husdyrprodukter, bedre virkemidler til bedre N-udnyttelse på oplandsniveau samt undersøgelse af, hvor skadelig luft- og vandbåren N-forurening egentlig er for folkesundheden.
Se og hør professor Lars Stoumann fortælle om forskningspakke 4:
Kort om de konkrete delprojekter:
Delprojekt 4.1 Kan recirkulering af N i affaldsprodukter fra by til land forbedres, f.eks. vha. teknologier som kompostering, bioforgasning, termisk forgasning, nye spildevandsteknologier etc.? Københavns Universitet, Institut for Plant- og Miljøvidenskab er delprojektleder i samarbejde med bl.a. affaldsbranchen.
Delprojekt 4.2 Kan vi forbedre værdisætning af N effekter og virkemidler for øget vandkvalitet i specifikke vandoplande, og hvordan kan det opskaleres til landsniveau? Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi er delprojektleder.
Delprojekt 4.3 Kan lavere forbrug af animalske produkter give et mere bæredygtig fødevareforbrug med en lavere N-miljøeffekt? Aarhus Universitet er delprojektleder og samarbejder bl.a. med EU Healthy Cities Network og Horsens Kommune som case.
Delprojekt 4.4 Hvordan kan vi optimere N-udnyttelse på oplandsniveau, så vi både får højere produktivitet og lavere tab til miljøet? Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi er delprojektleder og samarbejder bl.a. med Videnscenter for Landbrug.
Delprojekt 4.5 Hvordan vi skabe lokal synergi imellem de forskellige tjenester, agroøkosystemer giver os (f.eks. fødevarer, biomasse, rent vand, biodiversitet ) og de specifikke og lokale virkemidler, vi kan anvende for at modvirke N-tab til miljøet. Aarhus Universitet, Institut for Bioscience er delprojektleder og samarbejder bl.a. med forskellige konsulentvirksomheder.
Delprojekt 4.6 Hvor skadelig er den luftbårne kvælstofforurening fra landbruget for folkesundheden, hvor meget bidrager N-tabet til partikelforureningen, og hvor skadelige er partiklerne. Aarhus Universitet, Institut for Bioscience er delprojektleder og samarbejder bl.a. med forskellige sundhedsorganisationer.
Delprojekt 4.7 Hvor skadelig er den vandbårne nitratudvaskning fra landbruget for folkesundheden, hvor meget bidrager N tabet til grundvandsforureningen, og hvor skadelig er nitrat i drikkevandet. GEUS er delprojektleder og samarbejder bl.a. med forskellige sundhedsorganisationer og vandproducenter.
Kontakt forskningspakkeansvarlig Lars Stoumann for mere information om forskningspakken.