1. Gjøl

Pilotområdet Gjøl i Nordjylland har et areal på 4004 ha og ligger i Jammerbugt Kommune. Før 1900 tallet var Gjøl-området plaget af regelmæssige oversvømmelser, der til tider resulterede i total oversvømmelse af det nordligste lavtliggende og flade areal og ø-dannelse af det sydlige mere højt liggende areal. Tiltag i form af digekonstruktioner og dræninger op gennem 1900 tallet har resulteret i dannelse af den halvø, vi ser i dag. Gjøl området repræsenterer derved et landskab med et meget varierende terræn. Terrænnet og den høje sandprocent i jorden gør området relativt mindre brugbart til landbrug. Landbrug er dog stadig den primære arealanvendelse i området. Natur dækker et forholdsvist stort areal i den sydlige del af området.

Hent en samlet pdf beskrivelse her.

Kort: Geografisk placering af pilotområdet Gjøl. 

AREALANVENDELSE GJØL

Den primære arealanvendelse ved Gjøl er intensivt landbrug (68,4%) efterfulgt af naturarealer som åben natur, skov og vand (i alt 16,9%) og urbane områder (9,4%) (kort og tabel). Gjøl repræsenterer derved sammen med Norsminde, områder hvor andelen af natur er middel i sammenligning med de andre pilotområder (figur).

Arealanvendelsen er illustreret på kortet og i den tilhørende tabel for Gjøl nedenfor. Endvidere er arealanvendelsen for de 7 pilotområder illustreret samlet i figuren nedenfor.

Kort: Arealanvendelsen i pilotområdet Gjøl i 10×10 meter opløsning.

Tabel: Arealanvendelsen i Gjøl vist i hektar (ha) og andel af det totale areal i procent.  

Figur: Arealanvendelsen i de 7 pilotområder beskrevet som andel areal af det totale areal i procent.

JORDBUNDSFORHOLD GJØL

Overordnet findes de mest sandede jorde i Danmark mod vest, og de mere lerede jorde mod øst (kort 1). Gjøl ligger placeret i Nordjylland, og er også suverænt domineret af de sandede jorde (98,1%) (kort 2 og Tabel 1).

Jordbundstyperne for pilotområdet er illustreret på kort 2 og i den tilhørende tabel nedenfor.

Kort 1: Jordbundstyper i Danmark.

Kort 2: Fordelingen af jorbundstyper i pilotområdet Gjøl i 30,4×30,4 meter opløsning.  

Tabel: Jordbundstypernes fordeling i Gjøl vist i hektar (ha) og andel af det totale areal i procent.  

TERRÆN GJØL

Med en højde varierende fra -1 meter til 31 meter over havets overflade (kort 1) og en terrænhældning fra 0-8 grader (kort 2) præsenterer Gjøloplandet et meget varieret terræn. Sammen med den meget sandede jordbund gør dette området mindre velegnet til landbrug end f.eks. pilotområdet Lammefjord.

Kort 1: Højde i Danmark (a) og ved pilotområdet Gjøl (b) i 48×48 meter opløsning. 

Kort 2: Hældning af terrænet i Danmark (a) og ved pilotområdet Gjøl (b) i 48×48 meter opløsning.

HYDROLOGI GJØL

Vådhed er her illustreret med det topografiske vådheds-index. Det er et udtryk for, hvor meget vand et punkt ud fra landskabets højdemodel kan tilbageholde – altså hvor vådt punktet potentielt er. Vådhed er basseret på hældning og oplandets størrelse

Pilotområdet Gjøl varierer generelt i vådhed. Der er dog relativt tørt mod den højtliggende sydlige del.

Kort: Topografisk vådheds-index i Danmark (a) og ved pilotområdet Gjøl (b) i 48×48 meter opløsning.

FREMTIDSSCENARIER GJØL

Den kommende tid skal der holdes workshops i de seks pilotområder. Det første møde blev holdt på Gjøl Kro, hvor godt 20 diskussionslystne mennesker mødte op. De fødte en række gode ideer til, hvordan man kan optimere brugen af kvælstof i området.

Lokale beboere og interessenter mødtes på Gjøl den 14. maj 2014 for at diskutere, hvordan man bedst tager hånd om kvælstoffet, så både landbruget, miljøet og naturen kan udvikle sig positivt

Arrangementet startede sidst på eftermiddagen, hvor deltagerne var ude og se et minivådområde, pumpestationen og et kvælstofforsøg i hvede, som er den afgrøde, der er altdominerende på Gjøl.

Har vi overhovedet et problem?
Efter rullesteg og svesketrifli på Gjøl Kro gav adjunkt Peter Stubkjær Andersen, Københavns Universitet en karakteristik af Gjøl-området, som blandt andet er kendetegnet ved landets største koncentration af minkfarme og begrænsede naturområder. Det er populært at bo i Gjøl by, som blev Årets Landsby i 2012, og befolkningstallet er lidt stigende. Han præsenterede også flere scenarier for, hvilke landområder der bliver oversvømmet, hvis vandstanden i Limfjorden stiger.

De fleste deltagere var landmænd, men derudover var der tre planteavlskonsulenter, tre medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening, en repræsentant for borgerforeningen, en miljømedarbejder fra Jammerbugt Kommune og enkelte borgere.

Inden gruppearbejdet kunne gå i gang var der en landmand, som tog ordet:

– Har vi overhovedet et problem med kvælstoffet her på Gjøl? Det er interessant at vide, før vi bruger millioner af kroner på at mindske udledningen.

Konsulent Kristoffer Piil, Videncentret for Landbrug svarede, at man reelt endnu ikke ved om, der er et problem på Gjøl, men at området er valgt som et modelområde. De resultater og løsninger, man finder i Gjøl-området, skal bruges i tilsvarende landområder andre steder i Danmark.

Mange ideer
Med besked på at glemme alt om gældende lovgivning og give ideerne frit løb satte deltagerne sig i tre blandede grupper. Der blev lagt store områdekort på bordene og diskussionerne var straks i gang.

Der kom mange ideer frem, og forskerne noterede flittigt.

Ideer til udvikling af Gjøl

• Jordfordeling
• Nydræning
• Genskabe standenge mellem fjorden og byen
• Plante brede læhegn
• Vådområde ved pumpestation
• Dyrke frøgræs
• Lægge marksten ud som rev i fjorden
• Finde ny produktion som kan brande området?
• Bredere afvandingskanaler med jordvolde på tværs, så kanalerne ved lavvande kan fungere som vådområder
• Etablering af et innovativt gylle-rørudbringningssystem
• Biogasanlæg
• Kvælstof-fosfor-separeringsanlæg.

Forskernes opgave er nu at regne på dagens input fra Gjøl, formulere lokale scenarier og regne på, hvad det vil betyde for området og især for kvælstofudledningen til Limfjorden. Resultaterne skal præsentere på næste workshop på Gjøl i 2015.

Med på en lytter fra gruppediskussion…
Borger: Det er vigtigt, at vi fortsat kan tiltrække borgere, så vi kan bevare skolen. Gjøl har en attraktiv beliggenhed ved Limfjorden, men her er meget lidt natur, hvor man gå tur. Måske vi kan genskabe standengene mellem fjorden og byen.
Landmand: Det er supergod jord, som altid giver en god avl. Men det er da en mulighed, hvis der kan findes finansiering til det…
Borger: Jeg tænkte ikke, at jorden skulle tages helt ud. Det kunne jo bare være et græsningsareal.
Konsulent: Der er desværre ikke køer tilbage på Gjøl, og det vil der nok heller ikke lige komme, for der er ikke økonomi i naturpleje…

Som opvarmning til debatten blev fremtiden loddet med røde og grønne farver. Deltagerne tager her stilling til, om de mener der vil være færre eller flere arbejdspladser i 2025?” Næsten alle mente at antallet af arbejdspladser på Gjøl ville falde.

Om eftermiddagen var der ekskursion, hvor chefkonsulent Jens Elbæk fra Landbonord blandt andet fortalte om dyrkningsbetingelserne på Gjøl.