Den kommende tid skal der holdes workshops i de seks pilotområder. Det første møde blev holdt på Gjøl Kro, hvor godt 20 diskussionslystne mennesker mødte op. De fødte en række gode ideer til, hvordan man kan optimere brugen af kvælstof i området.

Lokale beboere og interessenter mødtes på Gjøl den 14. maj 2014 for at diskutere, hvordan man bedst tager hånd om kvælstoffet, så både landbruget, miljøet og naturen kan udvikle sig positivt

Arrangementet startede sidst på eftermiddagen, hvor deltagerne var ude og se et minivådområde, pumpestationen og et kvælstofforsøg i hvede, som er den afgrøde, der er altdominerende på Gjøl.

Har vi overhovedet et problem?
Efter rullesteg og svesketrifli på Gjøl Kro gav adjunkt Peter Stubkjær Andersen, Københavns Universitet en karakteristik af Gjøl-området, som blandt andet er kendetegnet ved landets største koncentration af minkfarme og begrænsede naturområder. Det er populært at bo i Gjøl by, som blev Årets Landsby i 2012, og befolkningstallet er lidt stigende. Han præsenterede også flere scenarier for, hvilke landområder der bliver oversvømmet, hvis vandstanden i Limfjorden stiger.

De fleste deltagere var landmænd, men derudover var der tre planteavlskonsulenter, tre medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening, en repræsentant for borgerforeningen, en miljømedarbejder fra Jammerbugt Kommune og enkelte borgere.

Inden gruppearbejdet kunne gå i gang var der en landmand, som tog ordet:

– Har vi overhovedet et problem med kvælstoffet her på Gjøl? Det er interessant at vide, før vi bruger millioner af kroner på at mindske udledningen.

Konsulent Kristoffer Piil, Videncentret for Landbrug svarede, at man reelt endnu ikke ved om, der er et problem på Gjøl, men at området er valgt som et modelområde. De resultater og løsninger, man finder i Gjøl-området, skal bruges i tilsvarende landområder andre steder i Danmark.

Mange ideer
Med besked på at glemme alt om gældende lovgivning og give ideerne frit løb satte deltagerne sig i tre blandede grupper. Der blev lagt store områdekort på bordene og diskussionerne var straks i gang.

Der kom mange ideer frem, og forskerne noterede flittigt.

Ideer til udvikling af Gjøl

• Jordfordeling
• Nydræning
• Genskabe standenge mellem fjorden og byen
• Plante brede læhegn
• Vådområde ved pumpestation
• Dyrke frøgræs
• Lægge marksten ud som rev i fjorden
• Finde ny produktion som kan brande området?
• Bredere afvandingskanaler med jordvolde på tværs, så kanalerne ved lavvande kan fungere som vådområder
• Etablering af et innovativt gylle-rørudbringningssystem
• Biogasanlæg
• Kvælstof-fosfor-separeringsanlæg.

Forskernes opgave er nu at regne på dagens input fra Gjøl, formulere lokale scenarier og regne på, hvad det vil betyde for området og især for kvælstofudledningen til Limfjorden. Resultaterne skal præsentere på næste workshop på Gjøl i 2015.

Med på en lytter fra gruppediskussion…
Borger: Det er vigtigt, at vi fortsat kan tiltrække borgere, så vi kan bevare skolen. Gjøl har en attraktiv beliggenhed ved Limfjorden, men her er meget lidt natur, hvor man gå tur. Måske vi kan genskabe standengene mellem fjorden og byen.
Landmand: Det er supergod jord, som altid giver en god avl. Men det er da en mulighed, hvis der kan findes finansiering til det…
Borger: Jeg tænkte ikke, at jorden skulle tages helt ud. Det kunne jo bare være et græsningsareal.
Konsulent: Der er desværre ikke køer tilbage på Gjøl, og det vil der nok heller ikke lige komme, for der er ikke økonomi i naturpleje…

Som opvarmning til debatten blev fremtiden loddet med røde og grønne farver. Deltagerne tager her stilling til, om de mener der vil være færre eller flere arbejdspladser i 2025?” Næsten alle mente at antallet af arbejdspladser på Gjøl ville falde.

Om eftermiddagen var der ekskursion, hvor chefkonsulent Jens Elbæk fra Landbonord blandt andet fortalte om dyrkningsbetingelserne på Gjøl.